Slagplanen arbejder helhedsorienteret ud fra princippet om aktiv inddragelse af borgeren og et stærkt samarbejde mellem alle involverede instanser. Målet er at optimere livskvaliteten ud fra den enkeltes ønske og behov for forandring.
Teoretisk tilgang
I Slagplanen arbejder vi primært ud fra metoden løsningsfokuseret tilgang (LØFT). Det indebærer, at vi ikke mener, at man behøver forstå et problem i dybden for at kunne løse det og skabe fremdrift. Vi mener, at borgeren er ekspert i eget liv, og vores mål er at mobilisere borgerens egne ressourcer.
I relationen til borgeren anvender vi en anerkendende og narrativ tilgang, i det vi både respekterer og værdsætter borgerens livsoplevelse og erfaringer, samtidig med at vi forsøger at rykke ved tanke- og adfærdsmønstre, der kan hæmme borgeren. Vores fokus er fremadrettet og på den fremtid, borgeren ønsker at skabe. Vi forholder os åbent, nysgerrigt og reflekterende i vores forståelse af borgerens individuelle situation og forstår, at ethvert menneskes situation er unik og præget af tidligere erfaring og systemisk samspil. Gennem et recovery-orienteret og konfliktteoretisk perspektiv søger vi at gøre borgeren bevidst om egne ressourcer og potentiale, og at styrke borgerens position i samfundet gennem bevidstgørelse og refleksion.
Slagplanen arbejder helhedsorienteret ud fra princippet om aktiv inddragelse af borgeren og et stærkt samarbejde mellem alle involverede instanser.
Målet er at optimere livskvaliteten ud fra den enkeltes borgers ønske og behov for forandring. Aktiv inddragelse af borgeren er omdrejningspunktet. Metoden er baseret på socialpædagogiske arbejdsmetoder med en løsningsfokuseret og anerkendende tilgang til individuelle forandringsprocesser og kan bl.a. indebære:
– Individuelle afklarende samtaler
– Individuel eller gruppebaseret psykoterapi
– Misbrugsafklarende samtaler eller forløb
– Coaching
– Psykoedukation
– ADL-træning, mm.
Misbrug og kriminalitet
Erfaringer viser, at særligt personer med et stofmisbrug eller en kriminel løbebane har brug for et mentalt løft udover det sædvanlige for at finde ressourcer og handlekraft til at bryde med gamle adfærdsmønstre. I Slagplanen arbejdes der således med at gøre borgeren opmærksom på egne tanke- og handlingsmønstre omkring misbrug, kriminalitet og antisocial adfærd og en rekonstruktion af disse for derigennem at ændre den enkeltes følelser og handlinger i en positiv retning. Forskning peger på nogle gennemgribende principper for støtten til personer med rusmiddelproblemer:
- Helhedsperspektivet – både når det gælder den enkeltes situation og indsatsen
- Aktiv inddragelse
- Tværfagligt samarbejde mellem fagpersoner
Disse elementer tegner de centrale principper i alle Slagplanens indsatser.
Metoden kan indgå som et samspil i forhold til allerede involverede parter såvel som et individuelt forløb med fokus på relationsarbejde og den individuelle forandringsproces.
Thomas Olsen
Telefon +45 3163 9950
Email thomas.olsen@slagplanen.dk
CVR 39648547